Fortsæt til indhold

Der sættes en ære i at passe på miljøet

En af landets største vognmandsfirmaer, inden for affald, M. Larsen Vognmandsfirma A/S, lægger mange kræfter i at rådgive kunderne, så der tages mest mulig hensyn til miljøet.

Samfund
Af Søren Lindquist

TRANSPORT M. Larsen Vognmandsfirmaet A/S har hovedkontor i Brøndby, og 5 afdelinger landet over. Man leverer transport af affald og affaldsløsninger til kunder over hele landet.
Hvor man tidligere fokuserede mest på selve transporten, ser man det i dag mere i en helhed sådan, at det totalløsninger man leverer til kunden. Samtidig lægger man stor vægt på at der i de kundetilpassede løsninger, tages hensyn til miljøet i så vidt muligt omfang.
Som et godt eksempel på en kundetilpasset løsning hvor rådgivning har været i spil, nævner udviklingschef hos vognmandsfirmaet, Jeppe W. Jensen, historien om et mejeri som tidligere sendte sin overskudsmælk og andre fødevarer til forbrænding.
- Det er der ikke så meget idé i, da mælk brænder rigtig dårligt. Så, vi rådede mejeriet til at sende mælken og de emballerede fødevarer til bioforgasning i stedet. I den proces køres affaldet først igennem en stor kværn, hvor man udvasker glas, plastic og metal. Ud af det får man en biomasse som kan sælges til et biogasanlæg.
Løsningen kostede mejeriet lidt mere på transport, men lidt mindre i bortskaffelse, og samtidig har man fået miljøgevinsten ud af det ved at affaldet udnyttes i stedet for at det forbrændes, fortæller Jeppe W. Jensen.
Som certificeret inden for miljø har M. Larsen Vognmandsfirma A/S forpligtet sig til at leve op til de allerhøjeste standarder inden for håndtering af affald. Og miljøcertificeringer er absolut noget vi bifalder hos os, siger Jeppe W. Jensen.
- Det giver nemlig en tryghed for borgerne, at de som skal håndtere affaldet også kender til de mest miljørigtige bortskaffelsesmetoder.

Totalløsninger vinder frem

I vognmandsfirmaet ser man pt. en tendens til, at kunderne er ved opdage fordelen ved at anskue transport og affald som en totalløsning.
- Der er ingen tvivl om, at erhvervslivet er ved at opdage gevinsten ved at anskue transport og affald som en totalløsning, frem for kun at fokusere på omkostningen ved at få bortskaffet sit affald.
Det er vi da glade for. Ved at fokusere på totalløsningen opnår man nemlig dels en bedre kapacitetsudnyttelse, dels tages der mest mulig hensyn til miljøet, og endelig opnår man faktisk også mange gange en bedre totaløkonomi, når man tænker bredt, siger Jeppe W. Jensen.

Stor vifte af løsninger

Det er dog ikke kun i bortskaffelse af affald man gør sig hos M. Larsen Vognmandsfirma A/S. For man råder desuden over kompetencer og en større vognpark der spænder vidt.
- Vi har 300 lastbiler der kan løse enhver opgave inden for transport. Det være sig fx. biler med kran, til distribution, containerbiler eller biler til farligt affald, forklarer Jeppe W. Jensen.

Transport og affald ses i dag i højere grad som en totalløsning. i forhold til tidligere, hvor der blev fokuseret mere på selve transporten. Og i totalløsningerne skal der tages mest mulig hensyn til miljøet.