Fortsæt til indhold

18-årig pige må vente over en måned på at komme til køreprøve

Samfund
Peter Friis Autzen

“Det er virkelig træls at skulle bruge penge på vedligeholds-kørsel, når jeg nu godt kan køre bil,” siger 18-årige Stefanie Hillerslev fra Vejle.
Hun er ved at tage kørekort og har bestået teoriprøven. Men der er lang ventetid, inden hun kan komme til selve køreprøven.
“Jeg har fået at vide, at jeg kan komme til op mod jul., hvis jeg er heldig. Ellers bliver det først til januar,” siger hun.
I mellemtiden må hun bruge mange penge på køretimer for at holde en brugbar rutine inden prøven.
“Det koster rigtig mange penge. Jeg skal selv betale, men heldigvis har jeg en god opsparing. Det er bare træls at skulle bruge den på det her,” siger hun.
Ventetiderne har fået nogle køre-elever til at tage køreprøven i andre byer.
“Men jeg vil til prøve i den by, jeg kender, og hvor jeg har taget mine køretimer,” siger Stefanie Hillerslev.
Sydøstjyllands Politi kan ikke genkende påstanden om mange ugers ventetid.