Kunsten at få lavet en hverdag

På gangen står en gruppe unge mænd og snakker og hygger sig, inde i spisesalen er et hold mænd og kvinder ved at stole op og feje, i køkkenet siger en smilende mand hej og fortsætter ellers med sit.
De første asylansøgere flyttede ind på det tidligere plejehjem i Lyngby i starten af oktober. Efter den første tumult med modtagelse af nye ankomne, håndværkere der bygger om, indkøring af nyt personale med mere er indflytningen af de 120 udlændinge ved at finde en gænge.
Beboerne kommer hovedsageligt fra Syrien, men der er også asylansøgere fra Eritrea samt enkelte statsløse palæstinensere.
“Der er en god stemning på centeret, og der er ved at være gode strukturer i hverdagen”, fortæller netværker Kathrine Jensen.

Hjælpes ad

Beboerne har dannet grupper og byder ind med hænder og særlige kompetencer.
De daglige pligter med rengøring og køkken klares i fællesskab, nogle hjælper på kontoret, andre med tolkning, der er blevet lavet en frisørsalon med frisører og kosmetologer, tandlæger underviser børn i tandhygiejne, og nogle arbejder i tøjshoppen med sortering.
“Det handler om at få ansvar og vedligeholde sine kompetencer, så man ikke går i stå. Nogle beboere har nogle slemme oplevelser med sig, så for dem er det også godt at være i gang med noget, så de ikke falder ned i et hul.”

Krig i baghaven

Én af beboerne er Nisrin, der er statsløs palæstinenser. Hun er tandlæge, er født i Syrien, flyttede til Libyen, men måtte forlade landet bogstavelig talt på grund af krig i baghaven.
Bag hendes hus var der konstant skyderi, og de sidste tre måneder inden flugten, kunne hun ikke forlade det af frygt for bomber og kidnapning.
På asylcentret i Lyngby har hun sin mand, to brødre og en søster.
Hendes forældre og to søstre bor stadig i Libyen.
“Jeg kan ikke komme tilbage til Libyen eller Palæstina, og selv om jeg har et hus i Syrien, er der ikke sikkerhed for noget der heller. Jeg håber at få lov til at blive i Danmark.”

Afgøres 9. december

9. december afgøres det, hvorvidt hun og hendes mand kan få flygtningestatus, når de skal til interview hos Udlændingestyrelsen.
Regionsleder i Røde Kors Solveig Vestergaard ved, at der i lokalsamfundet altid opstår bekymringer, når der etableres et asylcenter. Hendes erfaring er, at de lægger sig med tiden.
“I Jelling, hvor der har været asylcenter siden 1994, er beboerne en fast del af gadebilledet ligesom alle andre borgere. Jeg er overbevist om, at asylcentrene også vil falde godt ind i lokalsamfundene på Djursland.”
Den lokale opbakning i Lyngaa skorter det i hvert fald ikke på, siger hun.
“Der er virkelig rigtig mange søde mennesker i Lyngby, og folk med overskud til mere end de bruger i eget regi, som de øser ud over deres nye naboer.”