Fortsæt til indhold

Mö & Flös åbner i Mejlgade

Samfund
Line Hitz

Er du til genbrugsguld og re-design? Onsdag 4. juni åbner en ny genbrugsbutik i Mejlgade 19. Genbrugsbutikken Mö & Flös er et samarbejde mellem Kirkens Korshær og Christianskirken i Aarhus.
Genbrugsbutikken ønsker at inddrage de besøgende gennem butikkens miljø- og arbejdsværksteder, hvor det bliver muligt sammen med de frivillige, at re-designe genbrugsting. På åbningsdagen vil der blandt være gratis kaffe og kage om formiddagen, samt grillhygge og livemusik om eftermiddagen.