Mange unge har prøvet hash
Unges vaner sættes under lup i ny undersøgelse
17.700 syddanske unge er blevet spurgt om deres vaner omkring bl.a. rusmidler, søvn og sociale medier i en undersøgelse, der har fået navnet Ungeprofil 2014.
I Aabenraa viser undersøgelsen af hele 42 % af unge på 1. årgang af en ungdomsuddannelse i Aabenraa kommune har prøvet at ryge hash, hvorimod tallet for elever i 9. klasse er 12 %.
“Undersøgelsen bekræfter os i, hvornår vi skal sætte ind over for de unge i forhold til hash”, lyder det fra Sven Hansen Tarp, der er formand for Aabenraa kommunes særlige udvalg for forebyggelse og misbrug.
Antallet af unge, der har stifte bekendtskab med hash ligger på et stabilt niveau sammenlignet med tal fra en lignende undersøgelse fra 2010.
Ungeprofil 2014
Undersøgelsen er udarbejdet af SSP og Det Kriminalpræventive Sekretariat.
3375 unge i Aabenraa Kommune har deltaget, sammen med en lang række unge fra syv andre sydjyske kommuner.
I alt 17.700 unge har deltaget i undersøgelsen.