“Vi er snart i mål”
Den gamle Lillebæltsbro har fået sit fundament forstærket
I årene 1929-1935 fulgte alle interesseret med i brobyggeriet over Lillebælt. For nylig fik Den gamle Lillebæltsbro igen stor opmærksomhed og spalteplads i alle landets aviser.
“Broen synker,” lød overskrifterne.
Siden indvielsen er Den gamle Lillebæltsbro sunket 75 centimeter.
På grund af de bløde bundforhold synker broen - som forventet. For at fremtidssikre den arbejder entreprenørvirksomheden Per Aarsleff A/S på at forstærke broens fundament.
“Arbejdet skrider planmæssigt frem. Vi er snart i mål, og forventer at blive færdige i løbet af denne eller næste måned,” fortæller afdelingsleder Henrik Rasmussen.
Usædvanlig opgave
Henrik Rasmussen beskriver bro-forstærkningen som en usædvanlig opgave.
“Vi har arbejdet med det i et halvt år, og det er jo vanskeligt at se, hvad vi laver. Vi bygger et bjerg, som er 100 meter bredt og seks meter højt, på tværs af bæltet under vand. Der er vel mellem 25 og 40 meter dybt,” siger Henrik Rasmussen, der tilføjer, at arbejdet bliver fulgt nøje på tv-skærme og monitorer.
“Sigtbarheden er dog ikke god, lyset når ikke rigtig ned på havbunden.”
Byggematerialet - de mange tons sten - kommer fra stenbrud i Norge og Sverige.
“Stenene bliver transporteret til Middelfart i store coastere. Stenene er i mange forskellige størrelser. Fra under et kilo og helt op til to tons. De største sten bliver firet ned på havbunden, og de mindre sten bliver lempet ned fra vandoverfladen eller lidt nede - afhængig af hvad vi skal lave. Samlet vejer stenene vel et stykke over 200.000 tons,” fortæller Henrik Rasmussen.
Sådan virker det
Stenene bliver lagt lige under broen og imellem pillerne.
“Det vi laver, er en slags kontravægt eller en modvægt. Vi skaber noget vægt på havbunden. Dermed bliver den holdt nede, så pillerne ikke synker mere. Pillerne skal jo fortrænge den jord, de synker ned i. Jorden kan kun komme opad, og når vi så lægger ballast på - og holder havbunden nede, kan pillerne ikke synke,” forklarer Henrik Rasmussen.
Det er Banedanmark og Vejdirektoratet, der ejer broen. Banedanmark står for vedligeholdelsen, og er dermed også bygherre på projektet.