Fortsæt til indhold

Alle kulturelle kræfter inviteres til konference for kultur og fritid

Kultur- og fritidskonference torsdag 6. november i Nøre Djurs Hallen

Samfund
Anette Bonde

Det er en tradition, at Norddjurs Kommune én gang om året inviterer fritids- og kulturaktører til konference for at drøfte retningen for det kommende års initiativer. I år er det torsdag 6. november i Nørre Djurs Hallen i Glesborg.
”Vi har lagt et tæt program for konferencen med mange af de temaer, som lige nu er vigtige at drøfte med vore aktive,” lyder opfordringen fra Else Søjmark(S), formand for kultur- og udviklingsudvalget.
På programmet er sidste nyt om Aarhus Kulturby 2017, drøftelse af, hvilke muligheder skolereformen giver for nytænkning af samarbejde mellem skoler, foreninger og kultur- og fritidsinstitutioner, og endelig vil de foreløbige resultater af den igangværende analyse på fritidsområdet blive præsenteret. Den ser blandt andet nærmere på pulje – og gebyrordninger.
På kommunens hjemmeside er der forud for konferencen mulighed for at indsende forslag til initiativer i 2015, som knytter an til kultur- og fritidspolitikkens fokusområder.