Vær lidt tålmodige med os

Gangene i asylcentret er netop blevet rengjort. Langs vinduerne står mænd og ser ud på det grå novembervejr. Andre sidder på stole langs væggen. Andre igen nyder en kop kaffe fra den netop anskaffede automat midt på gangen.
Ingen er alene: Alle er i en samtale eller på vej til en. En del smiler eller griner. Mange ser ud til at hygge sig. Flere ser ud til at kede sig. Alle - uden undtagelse - hilser pænt på den besøgende journalist.
Asylcenter Fredericia i den snart lukkede Bülows Kaserne rummer aktuelt 144 beboere.
Alle kan fortælle om forfølgelse, krig, tortur og fare i deres hjemland. Det er det, de er flygtet fra. Og det er ikke småting.
“Jeg er 26 år og fra Syrien. Hvis ikke jeg var flygtet, ville jeg være blevet tvunget ind i hæren. Men jeg vil ikke slå andre ihjel. Så jeg flygtede. Jeg var heldig at slippe over grænsen, inden vagterne fik mit navn på deres liste. Jeg er sikker på, at jeg ville blive pågrebet, hvis jeg forsøgte at krydse grænsen i dag,” siger M.A.
Af sikkerhedshensyn må asylansøgerne ikke kunne identificeres ved navn eller foto. Det kunne være farligt for dem eller deres familier i Syrien.
“Jeg ville helst være blevet hjemme og beskytte min mor og far. Men jeg var nødt til at rejse. Det var en helt forfærdelig rejse. Men jeg skal ikke klage: Andre har haft det meget værre end mig,” siger M.A.
Han håber at få lov at vise sit værd overfor danskerne.
“Alle siger velkommen og hjælper os med mad og tøj. Jeg vil være god for Danmark. Og en skønne dag håber jeg at kunne vende hjem til Syrien.”

Tortur i fangekælderen

45-årige O.Z. fortæller, at han blev anholdt og smidt i en celle sammen med 250 mennesker - heriblandt mange børn - i et rum, der er på størrelse med en stor dagligstue.
“Vi havde kun så meget plads hver,” siger han og viser et område på størrelse med fire-fem A4-ark.
“Hvis vi skulle sidde ned, måtte vi flette os ind i hinanden. Her var jeg i otte dage. Til sidst blev jeg halvnøgen pålagt at skrive under på tre blanke stykker papir. Dem kunne de bruge til at forfølge mig eller hvemsomhelst anden. For lige hvad de ville. Jeg skrev kun under, fordi jeg kunne høre skrigene fra torturkammeret inde ved siden af. Jeg forlod landet, så hurtigt jeg kunne. Jeg var heldig,” siger han.
Både M.A. Og O.Z. håber, at danskerne vil tage godt imod syrerne.
“Vi har en anden kultur. Vi taler højt og ryger. Men hvis I er tålmodige med os, skal vi nok finde ud af det,” siger O.Z.