300.000 i overskud fra Hammel Hestemarked
Endnu et stort overskud fra Hammel Hestemarked til foreningslivet
Hammel Hestemarked fik i 2014 et overskud på 300.000 kroner.
Det går nu til arbejdet i HGF, mens Hammel Handel også får et beløb.
“Jeg er som formand meget taknemmelig for den store indsats alle vore hjælpere ydede til markedet, derfor er det også dejligt at der som tak kan blive et pænt beløb til de forskellige afdelinger i HGF,” siger formand for Hammel Hestemarked, Hans Jensen i en pressemeddelelse.
Uændret plads i 2015
“Vi er begyndt at planlægge markedet i 2015, og der bliver ikke de store ændringer. På et møde med Favrskov Kommune fik vi at vide at der ikke bliver lavet ændringer på Hestemarkedspladsen til markedet i 2015, så stadepladser vil igen være at finde hvor de var i år.”
Start torsdag
I 2015 begynder markedet torsdag aften med Frijsenborg løbet, samt uddeling af HGF pokaler.
Fra lørdag er der marked og om aftenen er der oktoberfest i hallen - forhåbentlig den nye der er ved at blive bygget.
I løbet af weekenden er der forskellig gratis underholdning på festpladsen, mens der er heste lørdag og kræmmermarked begge dage.