Fortsæt til indhold

Skådegruppe vil have rådmand i tale

Trafikgruppe i Skåde inviterer nu rådmanden til møde om lukningen af Sandmosevej

Samfund
Louise Nyvang Burmeister

Trafikgruppen i Skåde inviterer rådmand for Teknik og Miljø Kristian Würtz (S) til møde 9. december.
Trafikgruppen, der tæller mere end 400 parceller i området, mener, at lukningen af Sandmosevej er årsag til et endnu større trafik-kaos end området i forvejen har, når det er myldretid.
I sidste uge valgte Aarhus Kommune at ophæve en ensretning af Moesgård Allé, og at etablere bussluser på Ny Moesgårdvej.

Sandmosevej er uafklaret

Det var to ud af tre krav fra Trafikgruppens side. Tilbage står Sandmosevej, der blev lukket kort inden, at det nye Moesgaard åbnede i midten af oktober.
Gruppen mener fortsat, at vejen skal genåbnes, og vil samtidig have udbygget krydset Ringvej Syd/ Oddervej.
Også Teknisk Udvalg og repræsentanter for de øvrige partier i byrådet er inviteret til dialogmødet, der finder sted på Aarhus Efterskole.