Hasagergård udvider ægproduktionen kraftigt

På Hasagergård ved Skjød har de store maskiner. Meget store og meget synlige. Men der er også hønsehold. Det ser omgivelserne ikke meget til. Det foregår inden døre, og der produceres ikke til private.

Lars Rasmussen indviede fredag et nyt hønseområde, så har nu går fra at have plads til 28.000 til 44.000 høns. En vækst på 57 procent. Det betyder, at i det nye hønsehus vil der komme til at gå 16.000 høns.

Et nyt, effektivt og moderne produktionsapparat, hvor der produceres æg. De bliver befrugtet. Nogle haner har den store fornøjelse at have ”hænderne” fulde.

Voksne på 18 uger

Hønsene købes, når de er blevet voksne, dvs. når der er 18 uger gamle.
En hel rundtur er sat i system. De befrugtede æg transporteres fra Hasagergård til et udrugningssted i det sønderjyske. Når der så er kommet kyllinger, flyttes de til et af de steder, hvor man producerer slagtekyllinger. Foreksempel på Jernit ved Frijsenborg.
Når de er blevet 15-1600 gram, bliver de slagtet og sælges som ”lørdagskyllinger” i kølediskene.

For de æglæggende høns er livet et noget andet. De skal have meget at æde, så de bliver tunge og kan producere mange æg. Deres livsbane ender så med, at de bliver suppehøns.

Halvanden kilometer æg

Antal befrugtede æg er ganske betydeligt: ”Vi får et æg om dagen fra 85 procent af hønsene,” fortæller Lars Rasmussen. Det giver altså omkring 37.000 æg om dagen. Hvis hvert æg fylder 4 centimeter, og vi lægger dagsproduktionen på en række, så bliver den halvanden kilometer lang.

Hanekammen udnyttes

Der er mange finesser, når hønsene skal have det godt og samtidig producere maximalt.
I den store hønsehal, går de frit rundt på gulvet. De kan også gå på et ståltrådsnet, hvor de kan aflevere det, de nu er nødt til – ud over æg. Bag trådnettet er så ”redekasserne”, hvor der lægges æg. De ruller ned på et transportbånd og kører til pakkeriet.
For at lokke hønsene ind i rederne sænkes små ”vandtrug” ned foran indgangene. Og den manøvre hopper hønsene så på hver gang.

Selve fodringen er også lidt spændende og genial. Hele formålet er at sørge for, at hønsene spiser så meget som muligt. En gang i døgnet sænkes foderapparaterne ned, og så er der ta-selv-bord for hønsene. De kommer typisk til at veje fire kilogram efterhånden.

Samtidig skal hanerne være slanke og spændstige for at kunne klare deres opgaver. De har heldigvis en kam på hovedet. Den bevirker, at de ikke kan få hovedet ind i hønsenes foderapparater. De har så deres egne foderenheder, og nu kan der holdes styr på, hvor meget de får tilbudt. Godt fundet på.

Selv om der er ”æglægningsbure”, så er der langt fra tale om burhøns. Der er kun syv høns pr. kvadratmeter.