Fortsæt til indhold

Vivilds foreninger og Brugsen tænder lys

Byens foreninger fortsætter det gode samarbejde

Samfund
Anette Bonde

Vivild tænder sit juletræ torsdag 27. november. Alle er velkomne til arrangementet, der starter i Vivild Kirke klokken 16.15 og derefter fortsætter ved juletræet, der er placeret ved Dagli'Brugsen.
Det er festligt pyntet med fine ting, som byens og områdets børn har lavet og hængt på træet.

Foreningerne står sammen

Byens foreninger og Dagli'Brugsen står sammen om arrangementet. Det er borgerforeningen, valgmenigheden og sognemenigheden samt idrætsforeningen.
Selv om man ikke kan være i kirken præcis klokken 16.15, kan man bare dukke op senere. Kirkedøren er åben under hele arrangementet. Julemanden dukker op på Brugsens p-plads sammen med sin nissemor, og der vil herefter blive talt ned til selve lystændingen. Børn i følge med forældre eller bedsteforældre kan få udleveret en pose med lækkerier, og Dagli' Brugsen sørger for pølser, øl og saftevand til både børn og voksne.