Fortsæt til indhold

Studerende kommer gratis hjem med juletoget

Den Generøse Julerejse er to togsæt, som gratis fragter studerende hjem

Samfund
Christina S. Johansen

20. december sørger Anthon Berg i samarbejde med Arriva for at bringe studerende gratis gennem det danske vinterlandskab og hjem på juleferie. Årets pladser på Den Generøse Julerejse blev sat til salg i dag til en pris af nul kroner. Sidste år var toget udsolgt på et døgn.
Hvad skal de studerende gøre til gengæld? Det kan Rikke Crown, senior Brand Manager hos Anthon Berg, svare på:
“De studerende skal “betale” ved at sprede julestemning og generøsitet på vores vej gennem Danmark,” lyder det i en pressemeddelelse.

Køreplanen for toget:

Rute 1: Esbjerg, Bramming, Vejen, Kolding, Middelfart, Odense, Nyborg, Korsør, Slagelse, Roskilde, København H
Rute 2: Aalborg, Hobro, Randers, Langå, Aarhus, Skanderborg, Horsens, Vejle, Fredericia, Middelfart, Odense, Nyborg, Korsør, Slagelse, Roskilde, København H.
Rute 3 og 4: København H, Roskilde, Slagelse, Korsør, Nyborg, Odense, Middelfart. Her deler toget sig. Det ene kører til Esbjerg med stop ved stationerne Kolding, Vejen og Bramming. Det andet kører til Aalborg med stop ved stationerne Fredericia, Vejle, Horsens, Skanderborg, Aarhus, Langå, Randers og Hobro.