Smid tastaturet, og find bestikket frem!

En studerende, en buschauffør, en terapeut, en journalist og en politiker, tilsat tre retter mad, lidt vin og et par givne diskussionsemner.
Det er opskriften på projektet “Tallerkenhøjde”, hvor almindelige danskere kan dele et måltid med en politiker og hinanden.
Det er en udspringer af ‘Madrouletten', hvor seks fremmede personer sættes tilfældigt sammen, og nu er jeg inviteret til middag med en håndfuld fremmede mennesker, heraf er en af dem politiker.

Tvivl og usikkerhed

Da jeg takkede ja til invitationen, gjorde jeg mig ikke så mange tanker, udover at ‘det lyder spændende', men da endelig dagen oprandt, meldte tvivl, nerver og spørgsmål sig på banen.
Frygten for den ubehagelige tavshed fyldte nok mest, men tanker om tonen melder sig også.
Skal jeg sidde og skændes højlydt med en flok fremmede mennesker, som sad vi i sikkerhed bag tastatur og skærm?
Og hvad med de helt lavpraktiske ting som maden? Kan man stole på amatørkokke, man ikke kender? Jeg kommer alle scenarier igennem i tiden, fra jeg trykker på dørklokken, til jeg står ansigt til ansigt med værtinden.
“Velkommen til,” lyder det venligt, og paraderne sænker sig en anelse.
Så småt melder de andre gæster deres ankomst. Vi er en broget skare, der spænder over et par årtiers aldersforskel. Det går dog fint med at findes fælles referencepunkter og holde småsludderen gående.
Men vi har heller ikke berørt det betændte endnu.
Forretten kommer på bordet, og vi får så småt hul på den politiske byld.
Selskabet fordeler sig 4 - 1 i venstrefløjens favør, viser det sig. Dette er dog ikke noget, der påvirker stemningen.
Tilsyneladende er tonen bedre, når man sidder foran en suppe, end når man sidder foran en skærm.
Der ryger i hvertfald hverken trusler eller skældsord efter bordets kvindelige politiker.
Hun er i det hele taget en afvæbnende oplevelse i forhold til den politikerlede, der ofte melder sig, når de glatte DJØF'ere lirer spin af sig i bedste sendetid.
Hun får tid og ro til at forklare sin motivation, sine erfaringer og holdninger og giver tilsvarende plads til vi andres visioner for- og versioner af samfundet.

Forskelle på tværs

Forretten bliver til hovedret, og selskabets forskelligheder lyste klarere.
Alle vores forudsætninger, for at mene hvad vi gør, er vidt forskellige, og selv på samme fløj, er der forskellige opfattelser.
Alderen virker faktisk til at skabe et større skel end politisk tilhørsforhold, hvilket er meget overraskende for mig.
Lige så overraskende er den gode tone, for det er ikke den, der ligefrem præger vores samtid.
Godt nok diskuterer vi ikke de helt betændte emner, men vi får vendt de fundamentale forskelle i vores opfattelser af retfærdighed, frihed og lighed. Og der er virkelig forskel.
Til trods for dette slutter vi af med dessert i god ro og orden, og jeg har oprigtig talt haft en sjov og lærerig aften.
Helt uden ukvemsord og pinlig tavshed.