Problemet svømmer rundt i vores baghave

Ude på verdenshavene findes der så store mængder affald, at, hvis man samler det, har det et areal på størrelse med Afrika.
"I alt for mange generationer har man smidt affald i naturen uden at overveje konsekvenserne af forureningen, hvilket betyder, at vi er i gang med at ødelægge vores egen fødekæde", forklarer Gentofte-borger og miljøbiolog Henrik Beha Pedersen.
Efter adskillige år i Greenpeace og som medlem af Det Økologiske Råd valgte Henrik Beha Pedersen at foretage sig et 360 grader udsyn på verden og startede i foråret 2014 sin egen non-profit organisation 'Plastic Change' med base i Gentofte Kommune.
"Jeg kunne se, hvordan væksten af plastik produktionen var støt stigende, uden at folk var opmærksom på opfindelsens bagside", siger Henrik Beha Pedersen.
Ifølge Plastic Change viser ny international forskning, at der på 88 procent af verdenshavene flyder større eller mindre stykker plastikaffald rundt til fare for dyrelivet. Men også for mennesker, For den fisk, der spiser et stykke plastik, kan nemt risikere at ende på vores tallerken.
"Hvilke konsekvenser det har ved at havne i vores mavesæk, er der ingen som har styr på. Men i forhold til, at plastik er kemisk og ofte med hormonforstyrrende stoffer i, er det højest sandsynligt ikke særligt sundt", siger Henrik Beha Pedersen.

I vores egen baghave

Problemet svømmer ikke kun rundt langt væk fra Gentofte Kommunes kystlinje. Vi møder Henrik Beha Pedersen nede på Hellerup Strand, hvor han hurtigt spotter plastik i tangen.
Især de små, hvide plastikstykker, som stammer fra danske rensningsanlæg, er farlige for de mange havfugle, der forveksler det med fiskeskeletter.
Én ting er den plastik, man med sit blotte øje ser flyde rundt i vandkanten og på stranden. En anden er de mikroskopiske plastikpartikler, som er i vores shampoo, cremer og tøj.
Ifølge nye beregninger, som Plastic Change har foretaget på baggrund af en svensk undersøgelse, sender danske rensningsanlæg i øjeblikket op til en halv milliard mikroskopiske plastikpartikler ud i havet - hver time!
"Vi er i dialog med rensningsanlæggene om at teste en membran, som kan fange 90 procent af mikropartiklerne fra plastik", siger Henrik Beha Pedersen.
Og de skal ikke vente lang tid med at handle ifølge miljøbiologen.
"Problemet er, at hvis vi ikke griber ind nu, så vokser problemet med plastik i havmiljøet sig alt for stort. Når vi først har tabt plastikken til miljøet, bliver det nedbrudt til mindre og mindre og bliver utilgængeligt på den måde, at 80 procent af plastikken lægger sig på havbunden. Vi konstaterer allerede nu, at en række havdyr optager plastik i vandmiljøet", siger Henrik Beha Pedersen.

Samarbejde på kryds og tværs

I samarbejde med Kimo; Kystkommunernes Internationale Maritime Organisation og plastindustrien i Danmark, vil Plastic Change analysere, hvor meget og hvilken plastik, der skyller op på de danske kyster, og i samarbejde med DTU Aqua har organisationen indledt drøftelser om, at analysere indholdet af plastik i fiskemaver fra både Danmark og Grønland.
Selvom Plastic Change startede i foråret 2014, har de sat mange ting i søen. Også båden 'Christianshavn', der til april 2015 sejler ud på ekspedition til Bermuda, hvor en af verdens store affaldsøer ligger. Sammen med et filmhold og sangeren Jack Johnson skal de skabe opmærksomhed omkring plastikforureningen. I håbet om få midler til deres videre arbejde.
"Vi har mødt stor velvilje til vores projekter og synspunkter fra både plastikfabrikanter og rensningsanlæg. Men vi har også brug for en økonomisk velvillighed for at føre projekterne ud", siger han.
Det største projekt er at ændre holdningen omkring plastik i samfundet.
"Folk ved ikke, hvad det har konsekvenser, når de taber eller smider plastik. Det er vigtigt, at folk for en ny bevidsthed og værdisætning af plastik, som noget vi skal genbruge. Det er på tide, at alle får en øjenåbner i forhold til, at plastik er kemi og udgør en trussel for miljøet - og i sidste ende os selv", siger Henrik Beha Pedersen.