Raydon Witth: “Det er en fantastisk festival. De er så dygtige derude til at lave en flot festival, så det skal de bare have lov til. Det er jo også noget, der promoverer byen og området, og så er der masser af god musik, som jeg har haft glæde af i mange år.”
Smukdebat Endnu mere larm og flere fulde mennesker i gaderne, eller godt med en lokal festival, der kan fortsætte med at være attraktiv. Lokalavisen Skanderborg har været på gaden i Ry for at finde ud af, hvordan borgerne her har taget imod Smukfests forslag om at holde to ens festivaler i træk.
Amanda Wozniak Olsen: “Jeg synes, de skal passe på med, at det ikke bliver en opdelt festival, hvor den ene uge er for de unge og den anden er for de ældre. Jeg synes i forvejen, at festivalen har mistet noget af den hygge, der var engang. Nu er de mere pengeorienterede.”Lotte Andersson: “Jeg er tilhænger af festivalen, men jeg tænker at to uger er for meget. Jeg tror, det bliver svært at sælge billetter.”Anders Bruun: “Min første umiddelbare tanke er, at det nok godt kan blive en belastning for skoven.”