Fortsæt til indhold

Muldvarpen gav pote

Samfund
Erling Baastrup

Interessen var stor, da XL Byg i Thorsø lancerede en ny konkurrence, der har kørt over de sidste uger. Et sted mellem 250 og 300 deltog. Konkurrencen hed: ”Vind dine kontanter tilbage”.
Den var ikke for dem, der betaler på regning.

Vinderen blev Hans Jørgen Pedersen fra Borridsø. ”Jeg plejer ellers at købe på regning, men for at være med i konkurrencen, måtte jeg til foret og have ”muldvarpen” op af lommen og betale kontant.”

Heldig nok for vinderen lød regningen på hele 7.200 kroner. Dermed blev det badeværelsesmodul, som Hans Jørgen Pedersen havde købt og betalt, altså gratis.