Brass band truttede sig til sejr
Arkiv
Medlemmerne i Hinnerup Gardens brass band kan nu skrive “VINDER AF 3. DIVISION” på deres visitkort.
Hinnerup Garden deltog for første gang i Dansk Amatørorkesterforbunds DM for brass bands i Århus og gjorde rent bord i 3. division. Bandet vandt både pligtstykket og den selvvalgte opgave. Det fortæller garderleder Stine Friis.
“Vi er meget stolte af det flotte resultat.”
SE TV: Når Hinnerup Garden spiller på hjemmebanen
“For halvandet år siden ansatte vi en professionel dirigent. Det samarbejde har virkelig båret frugt - først med en 3. plads ved DM for Bygarder sidste sommer og nu som vinder af 3. division ved DM for brass bands,” siger Stine Friis.