Fjordcentret søger frivillige til indretning af legeplads
Vandlegeplads på bedding ved fjordcentret
Fjordcentret i Voer skal have udviklet og opført en legeplads for børn og voksne, der ikke er bange for vand.
Fjordcentret har i forvejen frivillig-grupper som uldtanterne, pilefletterne og skrubbelauget, og legepladsen tænkes også udført af frivillige. Interesserede kan kontakte Fjordcentret og høre nærmere eller kigge forbi og få en snak.
Viser hvad vand kan
Tanken er, at vandlegepladsen samtidig skal vise alt det, som foregår de steder, hvor vand påvirker land eller omvendt. For eksempel hvad der sker, når vandet stiger under højvande i Randers fjord, eller hvad der sker i en bæk eller å, når et skybrud forvandler vandløbet til en rivende strøm.
Legepladsen skal have bassiner, render og kanaler i en børnevenlig højde. Her skal man med sand kunne bygge dæmninger, havne og andet, der hører sand og vand til. Samtidig skal man kunne se og opleve, hvordan bølger og strøm påvirker det, man har bygget op.