Fortsæt til indhold

Nyt erhvervscenter i Sorø

Selandia Automobiler A/S styrker kompetencer på erhvervsbiler i afdelingen i Sorø, som nu er erhvervscenter.

Samfund
Af Søren Lindquist

UDVIKLING Selandia Automobiler A/S, der er landets største Single-Brand Ford forhandler og har afdelinger i Næstved, Slagelse, Sorø og Ringsted, har valgt at gøre Sorø afdelingen til et erhvervscenter hvilket betyder, at man på såvel salgssiden som på værkstedet har samlet alle væsentlige kompetencer omkring erhvervsbiler hér.
Samtidig har man sat forretningen i stand, så den lever op til Ford Motor Compagni's krav og standarder, både i showroom og på værkstedet, og det glæder Jens Frandsen, som er afdelingsleder i Sorø.
- Vi har fået nogle helt fantastiske rammer at kunne præsentere erhvervsbiler for kunderne i. Vores beliggenhed her i Sorø er i forvejen godt kendt i markedet, da der faktisk har været solgt Ford biler fra denne adresse siden starten af 1930"erne, og de nye rammer og det brede udbud højner i den grad oplevelsen, når erhvervskunderne besøger os, fortæller Jens Frandsen.
Han understreger, at erhvervskunderne naturligvis fortsat kan besøge de andre afdelinger i Selandia Automobiler og købe erhvervsbilen dér, men tanken med erhvervscentret er at samle alt omkring erhvervsbiler i én og samme afdeling, så man kan tilbyde kunderne totalløsninger.

God start

- Vi har fået en rigtig god start. Det stærke og brede varebilsprogram går rigtig godt i tråd med, at byde kunderne velkommen i et decideret erhvervscenter, med et bredt udbud af erhvervsbiler i show-room, og med helt særlige kompetencer på værkstedet, fortæller han.

Totalløsninger

At samle kompetencerne i et erhvervscenter betyder nemlig også, at man kan tilbyde kunderne totalløsninger. Altså, at man på eget værksted kan udføre de helt specifikke specialopbygninger kunderne har behov for.
Når kunderne køber bilen i erhvervscentret, kan de derfor køre derfra med en samlet løsning, der lever præcis op til de særlige behov de har, som fx. indbygget lysbro, bakkamera, reoler, blitzlys m.m.
- Det er en klar fordel, som kunderne sætter stor pris på. Nu behøver de nemlig ikke at skulle andre steder hen for at få bilen færdigbygget - for det hele kan klares hos os, siger han.

Private kunder er fortsat velkomne

Sorø afdelingen dermed fremover fungerer som erhvervscenter, er de private kunder dog fortsat velkomne, både i showroom og på værkstedet.
- At vi nu er erhvervscenter betyder selvfølgelig ikke, at de lokale private kunder henvises til de andre afdelinger i Selandia Automobiler. Vi kan sagtens betjene dem, både når bilen skal skiftes ud, og når den skal serviceres på værkstedet, så de er naturligvis mere end velkommen her i Sorø fremover, slutter Jens Frandsen.