“Stram men fornuftig aftale for kommunerne”
Camilla Olesen
Borgmester Jacob Bundsgaard (S) er tilfreds med den netop indgåede aftale mellem regeringen og KL. Aftalen fokuserer foruden økonomien også på den offentlige sektor og på de reformer, der bliver gennemført på en række områder.
“Jeg er tilfreds med, at forudsætningerne i vores budget ser ud til at holde. Udgangspunktet er, at vi kan fastholde vores serviceniveau, selv om det er en stram aftale. Nu skal vi have beregnet de konkrete konsekvenser for økonomien i Aarhus Kommune, som forventes at være klar på den anden side af sommerferien,” siger han i en pressemeddelelse.