Det kan du opleve i Aarhus Festuge
Det enestående
?Aarhusianerne får i festugen mulighed for at opleve et par af hovedstadens helt store kulturinstitutioner, når blandt andet Det Kongelige Kapel og Den Kongelige Ballet gæster Aarhus. Det Kongelige Kapel opfører ‘En hyldest til kærligheden' 6. september i Musikhuset og Den Kongelige Ballet byder op til ‘Stjernedans' i Hermans 6. og 7. september. Begge forestillinger er klokken 15.
De arkitekturinteresserede får også rigeligt med tilbud i festugens arkitekturfestival, 1:1, hvor man eksempelvis kan få mulighed for at opleve det nye Moesgaard museum. Her bliver det bland andet muligt at høre om arkitekternes grønne tanker bag byggeriet. Det foregår 4. september klokken 18.00-19.30 på det nye Moesgaard.
Film og debat
En anden mulighed er at komme til Copenhagen Arhcitecture Festival x Film, hvor man kombinerer arkitektur, film og debat. Blandt andet kan man opleve Jørgen Leths ‘Aarhus' med efterfølgende debat om den aarhusianske arkitektur. Det foregår på ARoS 4. september.
Musiktelte og musik
?CANblau Scenen
- Klostertorv
?Temaet er spansk, men hyggen er dansk. Tapas og underholdning der spænder alt fra Mek Pek over Chili Klaus til Peter Sommer,
?Gårdhaven Jacob's barBQ
- Vestergade 3
?Over 60 timers livemusik for enhver smag. Store og små bands, solister, guitarrister og pianister underholder i de hyggelige omgivelser i den gamle gårdhave.
Pustervig Torv
??Torvet er altid godt fyldt, når musikteltet på Pustervig Torv byder på en uge med god stemning, kolde fadøl, grillpølser og masser af livemusik med festugeklassikere som Booze Brothers, Tørfisk og Le Freak.
?Jazz- & Folkteltet
?Teltet ved Skt. Pauls er altid et besøg værd, hvis man er på udkig efter lidt anderledes musik i festugen. Der bliver spillet alt fra swing over dixieland jazz til folkmusik.
?Hos Anders
?Telefontorvet ved Busgaden
?Høj stemning er vist dét, der bedst kendetegner teltet på Telefontorvet. Musikalsk kan man blandt andet høre klassisk 50'er rock, soul og John Mogensen.
?
Det turkise telt
?Thomas Jensens Allé (ved Musikhuset)
?Et alternativ til ølteltene, hvor der er mulighed for at smage tyrkisk te, lytte til fusionsmusik, der bl.a. har været repræsenteret i form af græske, bosniske, serbiske og tyrkiske bands.
?‘Der Liebe Bisp' hedder festugens store telt på Bispetorvet. Og der er navnet tro sydtysk stemning for alle pengene, når en af festugens gamle klassikere, Tonica's Tyrolere, gæster Aarhus igen i det nye telt.
?Teltet kan rumme 475 spisende gæster ved langbordene inde i teltet og et par hundrede udenfor i Alpehaven, hvis vejret tillader det. “Vi vil gerne lægge hus til den brede folkefest og den gode stemning.” siger Claus Broberg fra CANblau, der står bag Der Liebe Bisp.
?Teltet står klar med blandt andet 6000 ‘Bispefurtere', 3000 ‘schweinhaxe' (svineskank, red) og 30.000 liter øl til de Oktoberfeststemte aarhusianere.
?Thyge Thygesens Trio har også fornøjelsen af at skulle optræde med henholdsvis både Kirsten Siggaard og Syngepiger fra Bakkens Hvile. Det foregår torsdag 4. ??og fredag 5. september. Begge dage klokken 14, og det er på Hermans i Tivoli Friheden.
Arkitektur
Hvis man bare vil rundt og opleve byen på en anderledes måde, byder festugen i år på flere nye og gamle initiativer.
?Centralparken mellem Rådhuset og Musikhuset er i år ændret lidt, så der også vil være langsomtkørende trafik i det såkaldte ‘Share Space'. ?
?Banegårdspladsen vil i år være inddraget på en helt ny måde, da ‘Pladsen', som den vil hedde i ugen, skal være for mennesker og koncerter frem for trafik. Der er i den forbindelse lukket af for al anden trafik end busser.
Ellers vil festugen også hele ugen byde på ‘Lysnedslag', hvor man om aftenen kan se store lysinstallationer på nogle af byens markante bygninger, som eksempelvis på Banegårdspladsen eller ved Scandinavian Congress Center.
I det hele taget er der mulighed for at støde på alt fra interaktivt gadeteater til uannoncerede musikanter, når man bevæger sig rundt i festugen.
Børn og Unge
Festugen har også masser af aktiviteter og indslag på programmet for byens børn og unge.
?For børnene er der eksempelvis ‘Nyt gammelt legetøj', hvor børn kan få lov til at bygge deres eget legetøj ud af gammelt legetøj, som andre børn har doneret. Det foregår tirsdag til fredag i Bruun's Galleri mellem 14.30 og 17.00.
???
Som altid er der også Familiesøndag i Friheden, hvor programmet traditionen tro byder på gøgl, klovne og koncerter for hele familien.
Centralparken ved musikhuset byder også på aktiviteter som Zirkus Nemo Tivoli, minitog og vandlabyrint.
For de lidt ældre er der ‘Smells Like Teens' arrangementer, hvor de 13-17 årige kan opleve blandt andet Dúné, S!vas og Tobias Dybvad i trygge og alkoholfrie rammer.
Fredelig festuge
Politiet er også klar til Aarhus Festuge, hvor indsatsen optil har været lagt så bredt som muligt.
Både med sagsbehandling af arrangementer, ekstra uniformerede betjente der skal patruljere i gadebilledet og med flere civilbetjente. Men hos politiet ser man faktisk frem til festugen.
“Festugen har udviklet sig til at være en forholdsvis fredelig affære, og politiet oplever for det meste kun positive og glade mennesker, når de patruljerer.” siger Vagn Martinussen, der er politikommisær ved Aarhus Politi.