Danmarks klogeste 6. klasse skal findes
Nu skal Danmarks klogeste 6. klasse kåret, når den landsdækkende quiz Smart Parat Svar igen er på banen og også kommer forbi Skanderborg
Har Skanderborg Danmarks klogeste 6. klasse? Det kommer der snart svar på, når den landsdækkende quiz Smart Parat Svar har fundet et vinderhold. I hold på fem deltagere fra hver klasse dystes der over hele landet på paratviden og samarbejde for at finde den klogeste 6. klasse. I år har 433 klasser tilmeldt sig.
I Skanderborg Kommune mødes syv klasser fra følgende skoler: Mølleskolen, Gl. Rye Skole, Den fri Hestehaveskole, Stjærskolen, Skanderborg Realskole og Låseby Skole.
Første runde fandt sted onsdag 3. december, hvor der blev quizzet om en plads i regionsfinalerne, som afholdes 14. januar næste år.
Øv med en app
Alle har mulighed for på forhånd at øve sig til quizzen med en app, som Smart Parat Svar selv har stået for.
Selvom man ikke går i en 6. klasse kan den stadig være sjov at bruge, så man kan udfordre venner og familie i paratviden.
Appen er gratis og kan hentes på www.smartparatsvar.dk
De klogeste 6. klasse-elever vinder 10.000 kroner, som klassen frit kan bruge på lige det, de har lyst til, og så får de selvfølgelig også retten til at kalde sig Danmarks klogeste klasse i et helt år.