En ny Magnussen på vej?
Ung i Aarhus har holdt gokart-mesterskaber
Camilla Olesen
Kevin Magnussen startede sin karriere bag et gokart-rat, og måske er der en ny Magnussen på vej i sydbyen.
I hvert fald har Ung i Aarhus lige holdt gokart-mesterskaber, hvor 42 unge dystede på banen i Racehall.
10 af de unge røg i finalen, og til sidst kunne Jonas Druså Kristensen fra Team Ung i Aarhus Oddervej stille sig øverst på sejrsskamlen efterfulgt af nummer to Jonas Olsen fra Team Hasselager og på tredjepladsen Mads Dalsager fra Team Tranbjerg. Det samlede vinderteam blev Ung i Aarhus Hasselager, som løb med den store vandrepokal.
“For at udfylde vinterpausen var dette et spændende, nyt initiativ, som er kommet for at blive,” siger Kai Pedersen fra Ung i Aarhus.