Fortsæt til indhold

Stor stigning i nye lærlinge

Installationsbranchen fortsætter med rekordstort optag af nye lærlinge. Branchen beskæftiger en lærling hver gang der er ansat fem svende inden for el og vvs.

Samfund
Arkiv

UDDANNELSE Installationsbranchen øger antallet af praktikpladser markant, viser tal, som Undervisningsministeriet har offentliggjort for nylig om antallet af indgåede lærepladser i årets første ni måneder.
Underdirektør Tina Voldby, TEKNIQ, kommenterer de nye tal:
- TEKNIQ glæder sig meget over, at branchen fortsætter med at tage flere lærlinge, selvom konjunkturerne peger nedad.
Normalt følges antallet af nye lærlingeaftaler konjunkturudviklingen, så her ses et lyspunkt med en branche, som tager stort ansvar for at uddanne fremtidens faglærte arbejdskraft.
- Vi er superglade for, at antallet af uddannelsesaftaler har været stigende hele året, og at flere har mulighed for at tage den praktiske del af uddannelsen i en virksomhed. Antallet af nye kontrakter er rekordhøjt - for elektrikerne er der tale om det største antal i fem år, for vvs i fire år.
- Tallene understreger, at installationsbranchen er helt i top med at tage lærlinge. Vores beregninger viser, at branchen beskæftiger flere end 20 lærlinge per 100 svende, siger slutter Tina Voldby.
sl