Fortsæt til indhold

Fredslyset ankom

Hammel Idrætscenter fik 10.000 kroner i gave fra Sct. Georgs Gildet

Samfund
Michael Wulff

Hammel Idrætscenter blev onsdag aften 10.000 kroner rigere, da Sct. Georgs Gildet i Hammel donerede pengene i forbindelse med Fredslysets ankomst til Hammel.
LÆS OGSÅ: De stod bag fredslysets komme til Hammel
"Hammel Idrætscenter skal have gaven, fordi I er et stort lys for os alle her lokalt, men også i et stort område," lød begrundelsen blandt andet.
SE og LYT: Fredslyset modtaget med sang (åbner i vores facebook)
"Idrætscentret er for alle lige fra de helt små til unge og ældre, det er stedet, hvor der er muligheder for kulturelle arrangementer i det østjyske, med Hammel i centrum."

Borgmester Nils Borring og Peder Spørring fra Sct. Georgs Gildet sørgede for, at flammen fra Bethlehem, som kom med tog og bil til Hammel, blev kilde til lys i alle faklerne.
Fredslyset ankom til trappen i Hammel med disse to bærere: Frederik fra Lading og Victor fra Sall, henholdsvis blå og grøn spejder. Peder Spørring kiggede med.
Emil fra de grønne spejdere var også med i optoget. I lydfilen på nettet kan du høre ham fortælle om Fredslyset.
Efter borgmesterens tale bevægede fakkeloptoget sig afsted gennem Hammels gader og stræder.