Ny Iveco Daily valgt som “Van of the Year 2015”
Ny Daily, den tredje generation af Ivecos lette erhvervskøretøj, er blevet udnævnt til “International Van of the Year 2015” af en jury bestående af 23 journalister fra førende europæiske bilblade.
PRIS Den eftertragtede pris går til det køretøj, der ifølge juryen ”har givet det bedste bidrag til effektiviteten og bæredygtigheden inden for landevejstransporten med særlig henblik på hensynet til miljøet og sikkerheden”.
Konkurrencen var hårdere end nogen sinde tidligere, siden prisen blev indstiftet i 1991, og Iveco Ny Daily vandt med en margin på 17 point over de andre finalister fra Fiat, Ford, Mercedes-Benz og Renault-Opel. Ved stemmeafgivningen var Ny Daily det første valg hos de 23 jurymedlemmer.
Hos Slagelse Erhvervs Auto A/S, som er autoriseret forhandler af Iveco vare- og lastbiler, glæder man sig over kåringen.
- Vi har klart efterfølgende kunnet mærke en øget interesse og nysgerrighed hos kunderne. Den Ny Daily byder på så meget mere, end hvad man har været vant til på markedet for varebiler, og det bekræfter kunderne heldigvis også, når de besøger os for at opleve bilen, siger salgschef Jan Marcher.
Slagelse Erhvervs Auto A/S er i øvrigt en del af Ringsted Auto A/S med afdelinger i Slagelse, Ringsted og Næstved, og de tre afdelinger dækker som forhandler dermed hele Sjælland uden for København.
Ny Dailys stærke kort
Ny Daily er et gennemgribende nyt køretøj med en lasteffektivitet i toppen af kategorien. Den har klassens bedste volumenkapacitet og nyttelast, komfort og køreegenskaber som en personbil samt yderligere optimeret brændstofforbrug.
Dette er de vigtigste egenskaber ved den tredje generation af Ivecos lette erhvervskøretøj, hvoraf 80% af komponenterne er blevet redesignet.
Den tredje generation af Daily er desuden stærkt businessorienteret og giver en betragtelig reduktion af brændstofforbruget i forhold til den foregående model, med en betydelig forbedring af driftsomkostningerne, samtidig med at den har kategoriens bedste præstationer med et bredt udbud af motorer, gearkasser og bagtøjsudvekslinger.
Brændstofforbrug nedbringes
Ny Daily har en række vigtige teknologiske egenskaber, som har til formål at nedbringe brændstofforbruget. Brændstofbesparelsen er i gennemsnit på 5,5%, afhængigt af version, og kan nå op på 14% med Ecopak (som indeholder Start&Stop) til bykørsel.
Det nye QUAD-LEAF forhjulsophæng, som forbedrer køreegenskaberne, og den nye 8-trins HI-MATIC automatgearkasse, som blev præsenteret for det internationale publikum på IAA i Hannover, giver høje standarder for fleksibilitet, effektivitet og brændstoføkonomi samt maksimal kørekomfort.
Bilen er desuden udstyret med nye avancerede telematiksystemer som IVECONNECT, et eksklusivt system til let og integreret styring af infotainment, gps, køreassistent-systemer og avancerede flådestyringstjenester.
Ønsket om øget effektivitet har resulteret i nye og intuitive kontakter og betjeningsgreb, som skaber en produktiv arbejdsplads. IVECONNECT er udstyret med en 7 " touchskærm, der er indbygget i instrumentpanelet.
IVECONNECT DRIVE omfatter navigationssystem med ”truck navigation”, et ”Driving Style Evaluation” system, som virker som køreinstruktør under kørslen, når der er behov for det, samt sikkerhedssystemet ”Driver Attention Support”, som beskytter chaufføren i tilfælde af uopmærksomhed og døsighed.
Også forbedret komfort
Men det er ikke det hele: Bilens komfort er også blevet yderligere forbedret. Kabinen i Ny Daily er blevet mere komfortabel og mere støjsvag og giver en kørestilling og en fornemmelse af at køre en personbil i luksusklassen.
Eldreven version på vej
Ivecos udbud af lette miljøvenlige køretøjer vil i øvrigt snart blive suppleret med en eldreven version, som har de samme væsentlige egenskaber som de andre versioner i form af driftssikkerhed, komfort og produktivitet, med nyttelast på 3 tons (en absolut rekord for en elbil) - og ikke mindst nul emissioner. Den vil kunne fås som kassebil, chassis og minibus.