Et barn er født i Bethlehem

Den ældste tekst, vi kender fra kristendommens første årtier, er nok et par poetiske vers i Paulus' Brev til Filipperne (Fil 2: 6-11), hvor der står:
"Kristus Jesus, han så ud som Gud. Han var ligesom Gud, og det havde han ret til. Men han gav afkald på sin ret, og valgte at se ud som en slave. Han blev ligesom et menneske og lignede os. Han ydmygede sig og adlød Gud, selvom det betød han skulle dø – dø på korset. Derfor ophøjede Gud ham, og gav ham navnet over alle navne."
Her siges, at Jesus var ligesom Gud, før han blev født. At han med sin fødsel blev ligesom os mennesker, ja ligesom en slave, der adlyder sin herre. Jesus døde uden at have gjort noget forkert. Derfor lod Gud han opstå fra de døde og gjorde ham ligesom Gud igen derefter.
Denne oldgamle opfattelse af Jesus som et almindeligt menneske, der levede i lydighed som Guds slave, forestiller Paulus sig som en anden Adam. Jesus er en anden Adam i modsætning til den første, som var ulydig og spiste den forbudte frugt. Men Paulus ser ikke Jesus som Guds søn, imens han levede her på jorden. Paulus mener, at Jesus havde givet afkald på at være Guds søn, da han blev født.
Få år efter, Paulus levede, bliver det udbredt i kristendommens forkyndelse at betragte Jesus som Guds søn, også da han vandrede rundt i Palæstina. I Markusevangeliet hører vi, at Jesus bliver Guds søn, da han bliver døbt af Johannes Døberen. Og i de senere evangelier, som Matthæus og Lukas, læser vi, at Jesus bliver undfanget og født som Guds søn.
For Paulus var Jesus kun interessant, fordi Jesus var lydig over for Guds bud. I kristendommens efterfølgende tid bliver Jesus interessant, fordi han var Guds søn enten fra dåben eller fra fødslen af.
I Det nye Testamente kan vi altså læse tre forskellige opfattelser af, hvordan og hvornår Jesus blev Guds søn. Den ene kan nok være ligeså god som den anden. Det er bare teologi.
Glædelig jul!