Fortsæt til indhold

Jazzens Grand Old Man spiller på Vestermølle

Samfund
Arkiv

Det bliver et sandt stjernehold fra jazz'ens verden, når Skanderborg Jazzklub holder koncert på Vestermølle lørdag 29. november klokken 20. Denne gang med saxofonisten Jesper Thilo, der akkompagneres af stjerneholdet Bo Stief på bas, Olivier Antunes på klaver samt Morten Lund på trommer. Jesper Thilo er også kendt som en underholdende fortæller, så der venter publikum en aften med musik i topklasse krydret med underholdende anekdoter.
Jesper Thilo er en af de mest betydningsfulde jazzmusikere nogensinde indenfor dansk jazz, og af mange regnes han blandt de bedste i verden på sit instrument. Han bliver ofte sammenlignet med saxofonisterne Coleman Hawkins og Ben Webster.
Jesper Thilo spillede i 23 år fast i Danmarks Radios Big Band, og har siden 1985 haft sine egne orkestre. Han modtog i 1977, som den første nogensinde, den prestigefyldte ”Ben Webster-Prisen”.
Yderligere info: www.skanderborgjazzklub.dk