Fortsæt til indhold

Skanderborg-pige bag “selvlysende” ide

Ung kvinde fra Skanderborg med i internationalt iværksætter-trekløver, der har opfundet et interaktiv hjælpemiddel til børn med særlige behov - nu er de på vej til verdensmesterskabet for iværksættere

Samfund
Grethe Bo Madsen

Hvad har tre unge unge kvinder fra Danmark, Taiwan og Indien til fælles? De får lysende gode ideer.
Iværksætter-trekløveret Mette Jessen fra Skanderborg, Shu-Yang Lin fra Taiwan og Priyanka Kodial fra Indien har sammen fået ideen til et interaktivt greb til at sætte på en blyant eller pen. Grebet lyser, når man holder helt rigtigt på pennen og trykker korrekt.
“Det er et værktøj, der skal gøre det lettere for børn, både dem med, men også dem uden særlige behov selv at se, hvornår de holder rigtigt på blyanten,” fortæller Mette Jessen, der er uddannet lærer indenfor specialundervisningen.

VM for iværksættere

Sammen er de tre iværksættere nu på vej til den danske finale i verdensmesterskabet for iværksættere indenfor de kreative erhverv, som finder sted tirsdag 24. juni på Københavns Rådhus.
“Vi har arbejdet med ideen i syv måneder og været omkring mange løsninger. Vi supplere hinanden rigtig godt. Jeg er fag-nørden, der ved noget om undervisning og hvad der er behov for, mens Shu ved en masse om, hvordan man designer interaktive løsninger og Priyanka har en stor viden om materialer og design at trække på,” forklarer Mette.

Griphint er et interaktivt greb, der kan sættes på en pen eller blyant. Den lyser, når børnene trykkes korrekt på pennen.

Nye ideer på tegnebrættet

Går det godt ved Creative Business Cup, har trekløveret allerede flere nye ideer til interaktive hjælpemidler på tegnebrættet.
“Creative Business Cup er et springbræt for iværksættere. Får vi succes der, så har vi rigtig mange nye ideer, vi skal i gang med at designe og udvikle.