Fortsæt til indhold

Kåring i Skødstrup af LMA Vines bedste vin

Tirsdag er der finale i kåringen af LMA Vines bedste vin

Samfund
Mogens Greve

Spændingen udløses tirsdag 2. december, hvor LMA Vines bedste vin kåres. Forud er gået fem smagninger, hvor et vininteresseret smagspanel af ”almindelige folk” på basis af mere end 50 vine har udvalgt de ti repræsentanter til finalen.
Aftenen består af en tre-retters menu samt vin ad libibum af finalevinene, og undervejs kan de tilmeldte via deres stemme være med til at kåre LMA Vines bedste vin.
”Jeg har allieret mig med Nørre Vissing Kro, som jeg har arbejdet sammen med i mange år, så jeg er sikker på, at kvaliteten er i top”, siger Lars Madsen, indehaver af LMA Vine.
Prisen er 379 kroner pr. person, og selv om tilmeldingsfristen er overskredet, vil man gøre alt for at finde plads, hvis flere har lyst til at være med.