Fortsæt til indhold

Fra Beatles til Bacharach

Samfund
Erland Rasmussen

Fra Beatles til Bacharach og fra Manhattan Transfer til TV2.
Så vidt spænder repertoiret hos kvartetten dot.note, der er fire Ry-borgere, som har spillet sammen siden 2001. Dermed spænder repertoiret over store dele af den rytmiske musik fra de sidste 50 år.
Hele vejen har de fire også dyrket et julerepertoire, der både rummer engelske og danske tekster, og som musikalsk spænder vidt. For eksempel fra den Britiske (med stort B) “Once in Royal Davids City” til den jazzede “Der Står et Hus i Nisseland”.
Dot.notes varemærke er de fire stemmers fællesklang, som serveres i lækre a capella-arrangementer, der vægter klarhed og gennemsigtighed.
dot.note består af Valborg Hansen (sopran og alt), Line Brandt (alt og sopran), Lars Raunsø (tenor) og Kristian Bierring Lauritsen (bas). Julekoncert med vokalkvartetten dot.note i Dover Kirke
Søndag 7. november synger dot.note julekoncert i Dover Kirke kl. 16.00.