Pop-up laboratorium åbner i Aarhus
Brugernes behov bestemmer, hvordan DBA skal se ud i fremtiden. Udfra den filosofi åbner DBA Danmarks største online handelsplads fra tirsdag 2. december og 10 dage frem på Margrethegården 12-14 i Aarhus. Her vil der være en kombineret udstilling og brugerlaboratorium, så DBA kan se, hvad brugerne ønsker.
"Vi åbner vores Pop-up Lab, fordi vi gerne vil lære vores brugere bedre at kende. På trods af, at der findes uendelige muligheder for at følge brugernes adfærd online og dermed finde ud af, hvor de kommer fra, og hvad de søger på, gør vores forretnings- og it-udviklere det modsatte. Vi har sammensat et særligt udviklingsteam, der skal interviewe de brugere, der kommer forbi. Brugernes feedback skal efterfølgende vise, hvilken vej DBA skal gå i fremtiden," siger Nikolaj Gjeding Larsen, direktør for DBA i en pressemeddelelse.