Ny angriber til Lokalavisen Nord
41-årige Michael Kristensen er begyndt som ny mediekonsulent
Lokalavisen Aarhus Nord har forstærket holdet med en ny mediekonsulent.
Navnet er Michael Kristensen, og han afløser Morten Steen Sørensen, der har valgt at søge nye salgsudfordringer.
Lokalavisens nye ansigt kommer fra Dronningborg ved Randers, hvor han bor med sin kone Jannie og deres to børn, Cecilie på 14 og Magnus på 10 år.
Efter intet mindre end tyve år i Intersport - heraf elleve som butikschef - skulle der ske noget nyt.
“Jeg trænger til nogle nye udfordringer og glæder mig til at komme ud i marken igen. Som butikschef er der en del administrative opgaver og ikke så meget salg, og dét har jeg savnet. Det vi kalder 'kanvas-salg'(dørsalg, red.) er noget jeg brænder for og kan finde ud af.”
En stor del af fritiden går med fodbold, hvor den tidligere ynglingdivisions-angriber fra Randers Freja har kastet sig ud i trænergerningen i Dronningborg Boldklub for sønnens U/11-hold.
“Jeg er en holdspiller og kan godt li' at arbejde i en sammentømret enhed, og det tegner allerede godt her Aarhus.”
Du kan fange Michael på mk@lokalavisen.dk og 30672834