Fortsæt til indhold

Forbrydelse betaler sig ikke – det gør overvågning

På fem år er antallet af indbrud i danske virksomheder faldet med næsten 60 procent. En skærpet indsats fra politiets side spiller en væsentlig rolle, men det gør danske virksomheders vilje til at investere i overvågningssystemer og alarmer også.

Samfund
Arkiv

OVERVÅGNING Sidste sommer kunne Midt- og Vestjyllands Politi sigte og anholde to unge mænd for at have røvet et lokalt supermarked i Silkeborg takket være overvågningsbilleder fra butikken og offentlighedens hjælp.
Sådan ender flere og flere efterforskninger, og det kan ses i antallet af årlige indbrud.

Rekord få indbrud

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i tredje kvartal 2009 blev anmeldt mere end 10.000 indbrud i forretninger og virksomheder landet over.
I tredje kvartal 2014 var antallet skrumpet ind til 4.216 indbrud – det er et faldt på 58 procent. Rigspolitiet er ikke i tvivl om, at det faldende antal indbrud kan kobles til et skærpet fokus på sikkerhed blandt virksomhederne:
Danmark har tidligere været ramt af store indbrudsbølger, men kurven er knækket de seneste år. Vi har selv søsat initiativer som for eksempel Taskforce Indbrud, men erhvervslivet har også rettet fokus mod sikring i form af alarmer og overvågningssystemer.
Det er selvsagt en stor hjælp i opklaringsarbejdet, siger Carsten Andersen, kommunikationsrådgiver hos Rigspolitiet. Han fremhæver, at overvågningssystemernes kvalitet spiller en væsentlig rolle:
Ansigter eller nummerplader skal helst fremstå tydeligt, og det kan være afhængig af, at systemet er installeret korrekt.
Generelt behøver gode overvågningsløsninger ikke koste alverden. En sidegevinst er i øvrigt, at synlig overvågning har en præventiv effekt, men løsningen skal selvfølgelig også virke, når indbrudstyven er på spil. Men generelt behøver ordentlig sikring ikke koste alverden, pointerer han.

Slut med grynede VHS-bånd

I de seneste år har overvågningssystemer gennemgået en stor teknologisk udvikling. I takt med udbredelsen af HD-kvalitet er det blevet nemmere at fange brugbare billeder af indbrudstyven, forklarer virksomheden ABUS, der producerer overvågnings- og sikringsløsninger.
Tidligere var det en udfordring at få mindre detaljer med på optagelserne og sikre en ordentlig billedkvalitet i svag belysning. Nu sælger vi HD-kvalitet i prislejer, hvor alle kan være med, uanset om man ønsker en avanceret eller simpel overvågningsløsning.
Knivskarpe billeder og udstyr, der også fungerer optimalt om natten, gør det meget svært for en indbrudstyv at holde sig skjult, siger Category Manager i ABUS-Gruppen Nordic A/S Søren Brehm Jensen.

Virksomhederne deler erfaringer

Dansk Erhverv, der repræsenterer 17.000 danske virksomheder, glæder sig over det store fald i antallet af indbrud på virksomheder og peger på, at foreningens medlemmer tager sikring mere alvorligt end tidligere.
Vores medlemmer investerer langt oftere i eksempelvis tågekanoner, sikringsceller i varehuse og overvågning. De deler erfaringerne fra indbrud for at lære af hinandens oplevelser, så der er i den grad kommet større fokus på at holde tyven for døren, siger Torben Rosenstock, chefkonsulent hos Dansk Erhverv.
sl