Fortsæt til indhold

Otte organisationer bag Skanderborg-julehjælp

Samfund
Erland Rasmussen

Juleudvalget i Skanderborg består af otte organisationer, der hver især samler penge ind til julehjælp.
Det drejer sig om Odd Fellow logerne samt Rotary og Lions Club Skanderborg, Malteserordenen samt Røde Kors Skanderborg, Y-Men's Skanderborg og 2. Sct. Georgs Gilde Skanderborg samt menighedsrådet.
Igen i år har organisationerne kunnet præstere en stigning i støttebeløbet, idet der blev samlet 70.000 kroner ind i år mod godt 50.000 kroner sidste år.
“De otte organisationer bag Juleudvalget har gjort et stort stykke arbejde, og løftet indsamlingen.
Dertil kommer, at flere private i år har indsat beløb på Juleudvalgets konto - nemlig 2.900 kroner, som vi også siger tak for,” siger sognepræst Jørgen H. Lorenzen, der er formand for Juleudvalget.