Billigere fyringsolie forude
Hvis man varmer sit hjem op med olie kan man se frem til markante besparelser på varmeregningen
Hvis du opvarmer hjemmet med fyringsolie, kan du til nytår se frem til markante besparelser på den årlige varmeregning. Faldende priser på fyringsolie og tilbagerulning af en række energiafgifter betyder nemlig, at en gennemsnitlig husstand kan se frem til en årlig besparelse på omkring 3.500 kr. Det viser beregninger foretaget af en af de største fyringsolieleverandører i Haderslev-området.
Det har de seneste år været en bekostelig affære at skrue op for radiatoren, men med faldende oliepriser og afskaffelse af en række energiafgifter pr. 1. januar bliver det fra nytår væsentligt billigere at opvarme sin bolig med fyringsolie.
"Med billigere fyringsolie og tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften kan man fra nytår se frem til en lavere varmeregning. Vi har regnet lidt på, hvad det økonomisk set kommer til at betyde for en bolig i Haderslev. Med et gennemsnitligt forbrug på omkring 2.000 liter af vores fyringsolie kan husstanden i 2015 se frem til en besparelse på omkring 3.500 kr. med den nuværende prissituation. Så de fleste vil opleve at komme billigere igennem 2015, hvis den aktuelle prissituation udnyttes til at få fyldt olietanken op," siger Frederik Glad, Divisionschef hos Uno-X Energi.
Prisfald skaber travlhed
Siden sommer har markedet oplevet et markant prisfald på fyringsolie, og flere udenlandske oliepriseksperter forventer, at priserne vil blive ved med at dale ind i 2015. Det gør fyringsolien til en billigere måde at opvarme sin bolig med, hvilket flere i Haderslev-området allerede har fundet ud af.
"De lave priser betyder travlhed for vores kundeservice, tankbiler og øget aktivitet på fyringsolie.dk. Det er både privat- erhvervskunder, som ringer og bestiller online for at udnytte den fordelagtige prissituation, vi oplever i øjeblikket. Så selv om flere eksperter spår, at oliepriserne bliver ved med at falde ind i 2015, så slår kunderne i Haderslev til allerede nu," siger Frederik Glad.