Fortsæt til indhold

Tre Næstved-studerende når finalen ved årets Danish Entrepreneurship Awards

Fredericia-messe kogte af lyden fra 5.000 studerende, da tre studerende fra Innovation og entrepreneurship (PBA) på Erhvervsakademi Sjælland Campus Næstved gik i finalen ved Danish Entrepreneurship Awards 2014. I finalen blev der dystet om æren og 25.000

Samfund
Arkiv

INNOVATION - Alle omkring os jublede, mens vi bare tænkte 'hjælp!'”, fortæller de tre studerende om deres reaktion, da de hørte, at de var gået videre til finalen på årets Danish Entrepreneurship Award for nylig.
Sofie-Amalie Andersen (23 år) Natascha Fuchs (25) og Simone Brinchmann Husum (27) læser til professionsbachelor i Innovation og entrepreneurship på Erhvervsakademi Sjælland Campus Næstved, og havde ikke forventet at gå i finalen i idékonkurrencen på messen i Fredericia.
- Vi skal have sukker, noget at drikke og høj musik i ørerne, lød det fra gruppen, da de havde fået den gode nyhed og skulle gøre sig klar til den endelige finaledyst.
Med 5.000 studerende fra hele landet og 56 tilmeldte grupper i idékonkurrencen for de videregående uddannelser, regnede de tre unge kvinder ikke med, at det var dem, der ville stå på finale-podiet senere på dagen.
De tre studerende havde på fire minutter pitchet deres idé til to erfarne erhvervsfolk, og det gjorde de så godt, at de vandt i kategorien 'Mad og velfærd'.

Slut med flade leverpostejmadder

Deres idé er en madpakke-app, der kan inspirere travle forældre til at lave madpakker, der ikke kun består af flade leverpostejsmadder.
En af dommerne var i 30'erne og havde tre små børn:
- Hun var lige sådan en, vi gerne vil ramme med vores madpakke-app, siger Sofie-Amalie Andersen.
Underviser Stine Mortensen fra Erhvervsakademi Sjælland Campus Næstved var svært stolt af sine studerende. Hun har fulgt dem tæt, siden de startede på innovationsuddannelsen i januar:
Vores studerende har trænet en muskel, som de nu får lov til at vise – og bliver belønnet for det. Det er fantastisk at se, hvordan de har udviklet sig, siger Stine Mortensen.

Sejr at komme på scenen

Lunchbox-gruppen, som de kaldte sig, gik videre til finalen, men måtte se førstepræmien og præmiesummen på 25.000 kr. gå til Erhvervsakademi Aarhus.
Jeg tager det som en sejr, bare det at komme op på scenen, lyder det tilfreds fra Simone Brinchmann Husum. Natascha Fuchs havde dog håbet på mere:
- Når jeg først er kommet så langt, så er jeg der for at vinde. Så handler det kun om at få førstepladsen!, siger hun, men ser alligevel ud som om hun er godt tilfreds med sin finaleplads.
De tre Næstved-studerende var taget til Fredericia sammen med 17 andre professionsbachelor-studerende fra professionsuddannelsen i Innovation og entrepreneurship på Erhvervsakademi Sjælland Campus Næstved.
Dertil kom i omegnen af 30 Erhvervsakademi Sjælland-studerende fra blandt andet markedsføringsøkonom- og multimediedesigneruddannelserne.
sl