Fortsæt til indhold

Hvad med foreningernes medlemstal?

Talmaterialet er for lille til forkromede konklusioner, men der er et fingerpeg

Samfund
Erling Baastrup

I forbindelse med indførelse af skolereformen udtrykte mange i foreningsverdenen frygt for, at den længere skoledag med indlagt bevægelse i en time om dagen ville affolke de frivillige foreninger.
I Favrskov kommune har man bedt om at få en statusopgørelse pr. 1. december angående medlemstallene.
Favrskov har jo mange foreninger, men indtil nu er svarprocenten lav, idet kun 18 foreninger har svaret. Formentlig er der mange flere på vej.

”Vi mener, at det er for tidligt at konkludere noget generelt,” siger Mette Dal Kristiansen, der er kommunens hal- og Idrætskoordinator.

Hun kan kun sige, at ud fra svarene fra de 18 foreninger ser det faktisk ud til, at medlemsudviklingen er uændret, eller at der er fremgang. Kun 6 % oplever frafald.
”Grunden er svær at afdække på nuværende tidspunk.” siger Mette Dal Kristiansen.