Fyrede krudt af på Aktivitetsdag
I Thorsø er de glade for at bevæge sig. Også børnene, der er under skolealderen.
Det er ganske vist, at Thorsø er i bevægelse. Det kunne man se et godt eksempel på i Tungelund Hallen onsdag formiddag.
Her havde børn fra den private legestue, de kommunale dagplejere samt vuggestuebørnene sat hinanden stævne sammen med Thorsø i bevægelse.
Børnenes alder var dermed op til tre år.
Det nye for børnene var de mange ting, man kunne lege med og på.
Og det blev udnyttet.
“Der er mange, det får let ved at sove til middag,” mente Anja Bachstein. Hun er en af initiativtagerne til Aktivitetsdagen, der er den første, men hun forventer, at arrangementet vil komme til at foregå en gang pr. kvartal.
Aktivitetsdagen løb af stabelen kl. 09.30 til 12.00, så nogle af deltagerne havde madpakker med.