Fortsæt til indhold

Brass Band-musik i Hinnerup

Tre unge fra Hinnerup Garden er udtaget til det fornemme orkester

Samfund
Arkiv

I den kommende weekend har det Danske Ungdoms Brass Band weekendsamling i Hinnerup. De slutter med en koncert på Hinnerup Bibliotek og Kulturhus, Skovvej 8 i Hinnerup, søndag 14. december kl. 15.00.
Ungdomsbrass bandet er musikernes svar på U21-landsholdet. Hinnerup Garden stiller med Kathrine Geday, Jonas Tilsted Hansen og Maibritt Pieper.
DUBB er Dansk Amatør-Orkesterforbunds (DAO) flagskib inden for talentudvikling af unge messingblæsere og slagtøjsspillere.
Kun de allerbedste instrumentalister kommer igennem nåleøjet og får en af de eftertragtede pladser i orkestret.
Orkestret, som samles fire gange årligt, er et tilbud til de unge talenter om en seriøs sammenspilsmulighed ved siden af deres øvrige musikalske undervisning.