Fortsæt til indhold

Ny privatkundechef til Hadsten

Samfund
Arkiv

Søren Møller Jørgensen er 1. december blevet ansat som privatkundechef i Sparekassen Kronjyllands afdeling i Hadsten.
Ledelsen har indtil nu udover afdelingsdirektør Ellen Toft omfattet en erhvervskundechef, Jan Kristensen. Nu bliver 33-årige Søren Møller Jørgensen tilføjet som privatkundechef i afdelingen. Sammen med den øvrige ledelse skal Søren være med til at udvikle afdelingen og tiltrække endnu flere kunder.

”Vi har i dag en stor og velfungerende afdeling i Hadsten, som med Søren når op på 20 medarbejdere. Det er kun naturligt for os at have en privatkundechef i en afdeling af den størrelse, og jeg forventer, at den nye trestrengede ledelse med både afdelingsdirektør, erhvervskundechef og privatkundechef bliver en stor styrke for os,” siger afdelingsdirektør Ellen Toft.

Søren Møller Jørgensen kommer fra en stilling som seniorrådgiver i Danske Bank, men har tidligere været ansat i Sparekassen Kronjylland.