Grim mand’ glemt ved dement
Nu er Lyngås vartegn låst fast efter at være bortført af en dement herre
Af Joan Frisk
'Den grimme mand' er nu fundet igen, han forsvandt fra sin plads i krydset på Hammelvej i Lyngå, natten mellem 4 og 5 oktober 2014.
“Efter et anonymt tip lykkedes det faktisk at finde frem til Den Grimme Mand, som var blevet 'kidnappet' af en ældre og smule dement herre” Fortæller Lyngås bestyrelsesformand Niels Ladegaard Beck, der gladeligt fortsætter “Så nu er han tilbage - og denne gang er han forsvarligt låst fast til et skilt”. Freden har igen sænket sig over Lyngå, nu hvor 'Den grimme mand' er kommet retur i et helt stykke, da han fungerer som trofæ, når nordsiden og sydsiden konkurrerer ved årets sommerfest.