Fortsæt til indhold

Løbeklub hænger julegaver op i Allingåbro

Tilbud om at løbe med i Allingåbro Løbeklub i januar kvit og frit

Samfund
Anette Bonde

Allingåbro Løbeklub har sat sig for at glæde byens borgere med en gave, de kan bruge hele januar. Løbeklubben har nemlig hængt små pakker op rundt omkring i butikker, i banker og i idrætsfaciliteter. Indeni er det t tilbud om at komme og løbe i løbeklubben kvit og frit i januar måned.

Grin og sammenhold

“Vi forærer alle, der måtte ønske det, en mulighed for at starte året på bedste vis med at styrke hjertet og sundheden”, siger løbeklubbens formand Jannik Buhl.
Efter juleløbet i starten af december, mødtes løberne bagefter og pakkede ind. Blandt al gavepapiret var der også tid til grin og brunkager.
Netop grin og sammenhold er noget af det, der fremhæves, hvis man spørger klubbens løbere, siger Jannik Buhl.

Alle slags løbere

Klubben har hold for både begyndere og langdistanceløbere. Holdtræningen krydres med tempo og fartlege, der ikke bare er et boost for musklerne.
“Det er også den form for træning, der forbrænder mest.”
Løberne snører løbeskoene mandage og onsdage i januar. Starten går klokken 18 ved Allingåbro hallen.