Nytårsaften er vokset i betydning gennem tiden

Vores nytår i dag virker måske meget traditionsbundet med nytårstale, rådhusklokker og bordbomber, men faktisk er alle de traditioner af 'nyere' oprindelse.
Lokalavisen har talt med juleinspektør ved Den Gamle By, Jens Ingvordsen, om nytårets betydning op igennem historien.
“I 1600-tallet havde nytåret ikke den helt store betydning. Der havde man julestuer, hvor man drak, festede og forlystede sig i dagevis. Ja, nogle blev faktisk ved helt til kyndelmisse (2. februar, red.), for man kunne alligevel ikke arbejde i jorden. Nytåret var mere en del af julestuerne,” forklarer Jens Ingvordsen.
Han fortæller, at bølgerne ofte gik højt i julestuerne, til stor bekymring for kirke og stat.
“Borgmesteren Jeronimus fra et af Holbergs stykker siger om julestuerne: ‘Gid jeg havde en daler for hver piges jomfrudom, der er gået af stabelen ved sådanne lejligheder', så de har ikke holdt igen,” siger Jens Ingvordsen.
Han understeger dog, at året helt store udskejelser fandt sted under fastelavn.

Man har altid larmet

Nytårsaften har altid været en fest for venner, modsat julen, som er en fest for familien.
Derfor er toner og traditioner til nytår også mere løsslupne, og man skejer ofte ud og lader hæmningerne falde en anelse.
Der er også plads til larm og nytårsløjer, som til hverdag vil ligge på vippen til at være vandalisme.
“I 1600-tallet larmede man med geværskud og rumlepotte til nytår for at jage onde ånder væk, og i 1800-tallet lavede man løjer som at smide en potte med aske på naboens dør. Det bedre borgerskab fik også efterhånden råd til fyrværkeri på det tidspunkt,” fortæller Jens Ingvordsen.
Mange af de nytårstraditioner, vi tager for givet, stammer fra det 20. århundrede.
Ja, bortset fra nytårstorsken, der er ved at blive decimeret som nytårsspise. Den har sit ophav, da danskerne var katolikker, for der lå nytåret nemlig i fasten, hvor man ikke måtte spise kød.

Det store spring i 60’erne

Ekstravagancen, som vi kender den fra nytår i dag, kom først med det økonomiske boom i 1960'erne.
“Man var lidt karrig med pengene til nytår dengang, og for en fattig daglejer var der ikke forskel på nytårsaften og første januar. Men siden 1960'erne har det taget fart, både med fyrværkeri og udvalget på bordet,” siger Jens Ingvordsen.