Fortsæt til indhold

Kampen mod syd-motorvejen fortsætter

Konfrontationen mellem nord- og syd-tilhængerne er skarp

Samfund
Erling Baastrup

Landsbyrådet for Herskind-Skivholme indkalder nu til stormøde om motorvejens linieføring syd om Lading Sø.
Onsdag 6. august kl. 19 bliver Skivholme Forsamlingshus rammen om et møde, hvor den kommende motorvej står på dagsordenen. Anledningen er offentliggørelsen af beslutningen om at føre motorvejen syd om Lading Sø,
I indbydelsen hedder det blandt andet:

”Frustrationen i forbindelse med en så uigennemskuelig beslutning, der kun kan opfattes som usaglig, er stor, og Landsbyrådet Herskind-Skivholme har i samarbejde med andre lokale grupper fra Voldby, Herskind Hede, Lading og Eshøj indkaldt til Stormøde.
Som bekendt blev vores saglige argumenter – der var i overensstemmelse med Vejdirektoratets anbefaling – ikke hørt, men ”overrullet” af en politisk dagsorden, som vi ikke kender det fulde omfang af."

Politikerne inviteres

Invitationen er sendt til byrådsmedlemmerne i Skanderborg. Begrundelsen herfor er:
“Det vil opfattes som en stor støtte for vores videre arbejde for at få rejst sagen igen i forligskredsen og Transportudvalget, at vores lokale byrådspolitikere hjælper med at få debatten rejst.”