Ivrige jægere skyder over målet
Ivrige jægere på Djursland kan ikke selv administrere jagten og skyder for mange krondyr
80 personer mødte op, da den regionale hjortevildtgruppe og krondyrlaugene på Djursland tidligere på måneden indbød til møde i Vivild om den nye rapport om bæredygtig krondyrforvaltning på blandt andet Djursland. Og konklusionen er klar. De forskellige tiltag har ikke afhjulpet, at der skydes for mange unge hjorte på Djursland.
Lige så klar er udsigten til i løbet af 2-3 år at få trukket centrale regler og beslutninger ned over jagthattene, hvis man ikke via frivillige initiativer holder de unge hjorte uden for skudlinjen.
50/50
Hjortevildtjægerne var delt præcist lige over, da de blev spurgt, om det var muligt ad frivillighedens vej at nå målet om en bestand med flere ældre hjorte i bestanden af kronvildt. Den ene halvdel mente ja - den anden nej.
Efter ti års intenst og frivilligt arbejde med blandt andet særfredning af spidshjortene, overlever kun én af 100 hjortekalve deres 8-års fødselsdag.
Uden særfredningen anslås det i rapporten, at antallet af handyr på Djursland over denne alder ville have været 20 procent lavere.
”Mange ser på, hvad de har ret til, og ikke hvad der er etisk og bæredygtigt,” sagde formand for den regionale hjortevildtgruppe på Djursland, Per Therkildsen på mødet.
”Der en meget lille accept eller forståelse blandt jægerne i forhold til den strategi som lokalt er lagt for at nå Vildtforvaltningsrådets mål. Umiddelbart er enhver sig selv nærmest - og motivationen for at engagere sig i den lokale forvaltning stort set fraværende - eller i hvert fald meget lille.”
Vigtig forvaltning
Det er nu, forslagene skal på bordet, hvis jægerne vil have indflydelse på en national forvaltningsplan, og det er vigtigt, at man lokalt kommer i gang med at forvalte krondyrene - og ikke bare jagter dem.
”Ved siden af den nationale plan er det nødvendigt med en værktøjskasse, hvor man kan forvalte bestandene lokalt,” sagde formand for Den nationale Hjortevildtgruppe, Lars Jensen.
”Realiteten er, at vi forstyrrer for meget og skyder for mange hjorte. Så i stedet for at presse dyrene, skal vi presse jægerne. Det er vigtigt, at de regionale grupper og krondyrlaugene træder i karakter og engagerer sig i arbejder - og er med til at pege på brugbare løsninger og værktøjer.”