“Vi var meget forbavsede over, at vi kom på den liste...”

”Da vi hørte, at Nivåhøj ikke længere er på listen over særligt udsatte boligområder, var reaktionen fra bestyrelsesmedlemmerne i afdelingen: 'ærgerligt, så har vi ikke noget at snakke om!' Spøg til side, så mener vi ikke, at vi nogensinde har boet i ghetto – så er det i hvert fald Nordsjællands smukkeste ghetto.”
”Vi føler os nøjagtigt lige så trygge, som vi altid har gjort. Det er klart, at hvis man har et område med 900 boliger og 1500 beboere, så kan man ikke undgå, at der ind imellem opstår nogle problemer, men sådan er det jo alle steder. Ud af afdelingens 1500 beboere er der sikkert stadig nogen, der synes, at det er utrygt, fordi der er nogen der hænger ud på gadehjørnerne, men alt andet lige så gør de jo ikke noget – sådan noget som graffiti er for eksempel en by i Rusland herude. Her er ikke værre end mange andre steder.”
”Vi var meget forbavsede over, at vi kom på den liste – der sidder nogle statistikere i ministeriet og udarbejder den slags lister på baggrund af kommunernes årsstatistik over, hvor mange der er uden for arbejdsmarkedet, uden uddannelse osv. Her er kriminalitet også en faktor, men der er jo ikke flere tyveknægte i vores afdelinger end mange andre steder. Sagen er, at så snart der er et par stykker, der har været lidt langfingrede, så indgår det ind i den samlede statistik, men det gør jo ikke området mere utrygt.”
”Indenfor de sidste 8-9 år har områdets tre afdelinger gennemgået en gennemgribende renovering, de er nydelige og velholdte – og det hele har fået et positivt løft. Folk står stadig i kø for at komme til at bo hos os. Jeg har selv boet her siden 1984, og været formand i knap 30 år – dengang var det en ren "rotterede" ; i 1986, da jeg blev formand, stod de en trediedel af lejlighederne tomme, og det skabte en del uro.”
”Der er da nogle tosser, som går rundt og skyder en kineser af en gang imellem, men det er der da også ovre i villakvartererne.”
”Udfordringerne omkring Nivå Centeret ser jeg ikke som noget, der har med boligområdet at gøre.
Det er en gruppe, som kommunen har fokus på, og som jeg må formode, at der bliver taget hånd om, så de får en fremtid i det danske samfund – det vil jeg da håbe for dem.”