‘Ghetto-projekt’ lader unge tage ansvar

I løbet af 2014 har en gruppe unge fra Nivåhøj været projektet Ghet2business, der er et samarbejde mellem Ungfredensborg fra kommunens side, Nivå Nu og Ministeriet for by, bolig og landdistrikter. Midlerne til projektet blev bevilget af Ministeriet for by, bolig og landdistrikter sidste år som følge af, at Nivåhøj var en del af listen over særligt udsatte boligområder i Danmark. Det har kørt i hele 2014 og vil fortsætte 2015 ud.
"Det handler, kort fortalt, om at engagere områdets unge gennem områdeforskønnende projekter. Projektet er målrettet unge mellem 13 til 17 år, som gennem projektet bliver 'ansat' og får lommepenge for det arbejde, de udfører – som i et almindeligt fritidsjob. Et krav for projektet er, at det ikke må konkurrere med erhvervsdrivende i området, så de projekter, de unge gennemfører, er 'bonustiltag', som ikke ellers ville være blevet udført," fortæller projektleder Paulus Mikael Ekstrand.

Ansvar for eget liv

Gennem projektet er de unge med til at skabe rammerne for dem selv og de andre beboere i området – for eksempel har de lavet områdeforskønnelse ved Klub 2990, hvor de har klippet hække og lavet hegn, så området bliver mere indbydende. De har også løftet opgaver i forbindelse med at uddele officielle brochurer om overgangen til digital post og været med til at afholde kurser i digital post, hvor de blandt andet har hjulpet med at oversætte informationerne til blandt andet arabisk, kurdisk og tyrkisk. Herudover har de holdt tre-fire store arrangementer – de har for eksempel kørt en stor fodboldturnering for 6-12-årige børn i boligområdet og afholdt grillaften for forældre og børn i Nivå.
"Kernetanken i projektet er, at de unge lærer at tage ansvar for eget liv og for det område, de bor i – at man skal væk fra offermentaliteten og ideen om, at fordi man er fra et bestemt område, så duer man ikke til noget. Det er de unge selv med til at modbevise gennem projektet," siger Paulus Ekstrand.
Der har været ni unge fast tilknyttet fra projektet – en er dog faldet fra, fordi han har fået fritidsjob et andet sted. Flere af de unge har fået fritidsjob andre steder, efter at de er blevet en del af projektet.

Større faglig bevidsthed

De sidste par måneder har der ikke været vanvittigt mange aktiviteter gennem projektet – dels på grund af skolereformen, som giver udfordringer for de unges tid, og dels fordi vejret ikke har været til det – men i ferierne har de unge for eksempel afholdt de nævnte kurser om digital post, fortæller Paulus Ekstrand. Han mener, at projektet er et godt eksempel på, at der er sket en udvikling i forhold til, hvordan man forholder sig til de unge:
"I stedet for at tænke, at de bare skal have noget at tage sig til, er man blevet mere bevidste om, at der skal være noget fagligt bag arbejdet. I forskønnelsesprojektet ved Klub 2990 har der for eksempel været en gartner og tømrer involveret, så de unge får viden om, hvordan man klipper til på den rigtige måde, eller lærer at bygge en veranda – eksempelvis. Nogle bliver måske inspirerede den vej til, hvad de vil uddanne sig til efter skolen – mens andre finder ud af, at det slet ikke er den vej, de vil gå," siger han og slutter:
"Jeg synes, at jeg gennem projektet kan mærke en større modenhed blandt de unge – en forståelse for, at man skal komme til tiden og levere varen, for ellers får man ikke sine lommepenge. Det er en stor forskel ift. i skolen, hvor man måske nok får karakterer, men hvor der ellers ikke er den samme drivkraft for at yde en indsats. Fra kommunens side er man også blevet mere bevidste om, at det er vigtigt at få de unge engageret i meningsfyldt fritidsarbejde, så jeg håber, at indsatsen fortsat vil have fokus også efter, at selve projektet her er afsluttet."