Fortsæt til indhold

Patienter stikkes for mange gange

Ultralyd øger træfsikkerheden, når lægen skal ramme blodåre med en nål

Samfund
Af Hans Larsen

Når patienter skal have foretaget en blodprøve, bliver de ofte stukket flere gange, før lægen rammer blodåren.
Selv læger med årtiers erfaring har tendens til at ramme ved siden af skiven. Men det er helt unødvendigt, viser ny forskning fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.
Hvis lægen bruger ultralyd er der andeledes sandsynlighed for, at han eller hun rammer blodåren ved første forsøg, viser resultaterne af forskningen.
Kun i 23 ud af 40 tilfælde, lykkedes det erfarne anæstesilæger at ramme pulsåren ved første forsøg uden brug af ultralyd. Men med ultralyd ramte lægerne pulsåren direkte i første forsøg i 38 ud af 40 tilfælde.
I ultralydsgruppen blev der således benyttet et stik i huden per patient. Til sammenligning måtte lægerne bruge 57 stik gennem huden på de 40 patienter, der ikke blev ultralydsskannet.
“Der blev altså foretaget 17 unødvendige stik i gruppen, der ikke benyttede ultralyd,” siger professor Erik Sloth, som har ledet undersøgelsen.
Ved brug af ultralyd halveres også den tid, det tager at foretage en blodprøve, viser forskningen.